Retningslinier

Undervisere som FIVK vil henvise til:

I FIVK vil vi gerne medvirke til, at mennesker kan modtage undervisning i Ikkevoldelig Kommunikation af en vis kvalitet. Den amerikanske forening CNVC har en godkendelsesprocedure og udnævner hermed certificerede trænere (CT). Disse trænere vil vi henvise til.

Vi mener desuden, at andre kan undervise kvalificeret i IVK. Det vil vi gerne støtte, og vi har fastsat nogle kriterier for undervisere FIVK vil henvise til - kriterier der i vores øjne giver en vis sikkerhed for kvalitet.

Vedrørende undervisere som FIVK vil henvise til ser FIVK gerne at underviseren:

1. har 30 dages undervisning med certificerede trænere, heraf gerne et IIT.

Bestyrelsen kan vælge at sætte ansøgere på listen med færre undervisningsdage end de nævnte på basis af øvegruppeerfaring, hvis man har været assistent for en CT'er eller har anden praktisk brug af IVK.

2. præsenterer sig med dels den IVK-baserede undervisning, han/ hun har modtaget og om den IVK-baserede undervisning han/ hun indtil nu har foretaget, sin erhvervsfaglige baggrund samt eventuelle andre undervisningsmæssige forudsætninger.


3. er villig til at donere 10% af honoraret for henviste opgaver til FIVK.

CT'ere betaler de 10 % til CNVC i følge deres kontrakt.

4. har accepteret at følge CNVC's guidelines.

5. er medlem af FIVK


Undervisere kan annoncere gratis i Nyhedsbrevet.

Ansøgningen behandles på førstkommende bestyrelsesmøde og bestyrelsen vil give ansøgeren direkte besked.