FIVK NYHEDSBREV SOMMER 2013

faktura logo 

FIVK NYHEDSBREV

Sommer 2013

Kære Gæst,

Velkommen til FIVK nyhedsbrev sommer 2013. Læs om de nye aktiviteter i FIVK regi i efteråret, hvor vi både skal have øvegrupper og temaaftener om IVK på arbejdspladsen. Der har også været et bestyrelsesmøde, som vi har referat af, der sker hele tiden noget på den globale IVK front, og så er der liv i mange forskellige IVK aktiviteter også udenfor trænernes virke. Læs med her.

Gode hilsner, Gitte Kjær-Westermann (nyhedsbrevredaktør)

NYT

Bestyrelsesmøde via Skype d 2 juli

Den nye bestyrelse har afholdt det første ordinære bestyrelsesmøde efter det konstituerende møde. Her talte vi blandt andet om nyhedsbrevet, og hvad vi gerne vil have i det. Vi talte om hjemmesiden, øveaftener og den spændende temaaftener, vi skal have i efteråret. Hent referatet her. (Du skal være logget ind for at kunne hente)

Øveaftenen Tirsdag d. 20.august

Facilitator: Kristiane Korf og Anniliva Lemke
Tema: High-lights fra Sarah Peyton, evt. med en guidning i arbejdet med koordinering af de to hjernehalvdele
Sted: Vesterbro, nærmere adresse oplyses i starten af august
Tilmelding: via hjemmesiden www.fivk.dk, eller Kristiane Korf: kristianekorf@hotmail.com

Nye kurser

Gitte Kjær-Westermann og Living Communication udbyder flere kurser i efteråret, blandt andet 'Find din indre leder' (Oslo d. 12-13 oktober),  'Den nødvendige kritik på arbejdspladsen', 'Det empatiske element i ledelse', 'Lær at forstå, forebygge og håndtere konflikter', 'Empatisk kommunikation med demente og deres omgivelser', 'Det svære skole-hjem samarbejde', 'IVK med børn' og individuelle coaching forløb. Kurserne udbydes gennem Finduddannelse, FOA, IVK Norge og Living Communication. Klik på linkene og læs mere om kurserne.

Gitte Brandenburg Carlsen udbyder kurser gennem sin virksomhed Giraf4Connection. Læs mere om Gittes aktuelle kurser på hendes hjemmeside her

Pernille Plantener udbyder kurser gennem sin virksomhed BusinessByHeart. Læs mere om Pernilles aktuelle kurser på hendes hjemmeside her

Når børn med særlige behov skal rummes indenfor normalområdet

Inge BrinkCT IVK Inge Brink arbejder med udfordrede børn og unge. Hun har netop fået udgivet en artikel i Præmaturbladet. I mange kommuner arbejder man i øjeblikket med at inkludere flere børn i almenmiljøet og dermed sende færre på specialskole. Det genkender jeg fra Lyngby-Taarbæk kommune, hvor jeg sidder som politiker. Det er der mange gode grunde til, både faglige og økonomiske, men det giver også udfordringer. Blandt andet at rigtig mange lærere ikke føler sig rustet til at løse opgaven, og mange forældre savner et skoletilbud, som tilgodeser deres børn, med lige præcis deres specielle udfordringer eller funktionsnedsættelse. I artiklen kan man læse mere om, hvordan Inge arbejder med problematikken. Hent den her

Inge Brink Nielsen er ud over CT  IVK også konsulent med speciale i kommunikation med
udfordrende børn og unge, lektor og mentor for gymnasielever med diagnoser.

Succes med IVK i folkeskolen - det gode eksempel fra Sverige

MariA portrait1_IMG_3092-276x300Det er vores intension en gang imellem også at fortælle lidt om hvad der foregår af IVK aktiviteter i udlandet. Denne gang vil vi fortælle lidt om Skarpnäcks Fria skola i Stockholm. Skarpnäcks Fria skola blev grundlagt af Marianne Götlin i 1998 og er en af de få skoler, jeg kender, som er bygget op omkring IVK principper. Skolen har omkring 90 elever fra børnehaveklasse til 7ende klasse. Skolen er vokset støt over årene og kommer i fremtiden til at tilbyde undervisning op til 9ende klasse. 

For et par år siden besøgte jeg Skarpnäcks Fria Skola sammen med andre i NBC cirklen. Det var en stor oplevelse. Vi oplevede børnene og lærerne og fik fortalt lidt om, hvordan man arbejder med IVK på skolen. Blandt andet kommer IVK til udtryk ved at alle voksne er trænede i teorien (hvorimod man ikke decideret underviser børn i IVK), ud fra den overbevisning, at børn kopierer, og det der gør forskellen er de rollemodeller de har. Det virker, oplever man. IVK spiller ikke kun ind på kommunikationen og konfliktløsningen men også på strukturen og tilrettelægningen af skoledagen. For eksempel skal hver elev kunne arbejde i sin egen takt med fagligheden, således at strukturen er fleksibel efter børnenes forskellige behov. Nogle gange har de brug for længere tid til at lære, andre gange kortere. Skolen har aldersblandede klasser, med omkring 20 børn i hver. Man arbejder også helst tværfagligt med temaerne, der er flere voksne i hver børnegruppe, sådan at man kan arbejde i mindre grupper og tage sig af de konflikter, der opstår. Skolen tiltrækker mange børn med særlige behov, nogle gange med flere diagnoser, fordi det er en skole, der tilbyder noget andet end den almene skole, og det tiltrækker forældre, der oplever at løbe panden imod en mur i normalsystemet. Alligevel kommer skolen hvert år ud med resultater, der ligger på eller over landsgennemsnittet.

Det er inspirerende at følge en skole som Skarpnäcks Fria Skola i Stockholm, og den ihærdighed og vedholdenhed, hvormed de holder fast og bliver ved. I Danmark har vi endnu ikke nogen skoler, der baserer sig på IVK, men som Udviklingschefen for en stor kommune sagde til mig forleden: IVK burde være grundlæggende for al kommunikation med børn i institutioner og skoler. Så IVK er derude, også i Danmark, i vores skoler og institutioner. Måske bare mest i samarbejde med andre gode tiltag og teorier. Og det er jo fint nok.

Læs mere om Skarpnäcks Fria Skola på skolens hjemmeside.

Fortsat Opfordring

Vi vil rigtig gerne gøre det mere synligt, hvad der er af IVK aktiviteter, projekter og erfaringer rundt omkring. Så vi har en opfordring til dig: Bruger eller deler du IVK i dit liv eller arbejde, og har en historie at fortælle om det? Så send den til os! Vi vil gerne dele små historier om FIVK aktiviteter her i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Send til gitte@livingcommunication.dk

CNVC - hvad sker der globalt?

På den nye bestyrelses første konstituerende møde besluttede vi at have lidt opdatering om hvad der sker på globalt plan i IVK med som et fast indslag i hvert nyhedsbrev. Som Certificerede Trænere er Gitte B Carlsen og jeg med i det globale Træner Netværk, som blandt andet har et meget aktivt internet forum, hvor der udveksles empati, reflektioner, udfordringer, forskning, inspiration og søges gode råd. Nogle trænere annoncerer også kurser og telekonferencer i det forum.

Lige nu er der udvekslinger af empiri, der understøtter arbejdet med IVK. Meget spændende og bekræftende læsning. Der bliver også udvekslet 'Ice breaker exercises'. Der har været en debat om udvælgelsen af IIT trænere. Der er igang med at blive lavet en liste over emner, IVK kan være bidragende til. 

Du kan læse mere om CNVC på hjemmesiden: www.cnvc.org

COMING UP

 

Temaaftener i efteråret

Der er blevet holdt et møde og udvekslet omkring vores temaaftener i efteråret.

Datoer: 26 september, 3 oktober og 10 oktober

Den foreløbelige plan er at holde følgende temaer på følgende dage aftener (Kl. 17-19). Link til referat af møde

3. oktober: Konstruktiv mødeledelse (Gitte KW)

10. oktober: Effektive emails (Gitte BC)

30. oktober: At vende klagere til allierede! (Pernille)

Arbejdsgruppe og facilitatorer: Pernille Plantener, Gitte Kjær-Westermann, Gitte B. Carlsen.  

SOM ALTID

Husk at du kan købe materialer og bøger gennem FIVKs bogudsalg på hjemmesiden.

 - - -
Ikke interesseret længere?