FIVK NYHEDSBREV februar 2016

faktura logo 

FIVK NYHEDSBREV

Vi begynder et nyt år med nye aktiviteter - kom til temadag om den indre dialogs skattekiste

Kære Gæst,

På seneste generalforsamling trådte den gamle bestyrelse af og en ny trådte til. En stor TAK til hele den gamle bestyrelsen og især til Gitte B Carlsen, som har lagt så meget hjerteblod, energi og mod i foreningen FIVK lige siden den så dagens lys. Det er vemodigt at se hende gå.

På generalforsamlingen blev det diskuteret, hvorvidt foreningen skulle fortsætte og hvordan, idet aktivitetsniveauet er lavt. Det blev besluttet at vi fortsætter på lavt blus, idet der stadig er gode, givende kræfter i og omkring foreningen.

Den nye bestyrelse består således af Gitte Kjær-Westermann (formand), Gitte Jepsen (kasserer) og Kristiane Korf. Bo Møller står endvidere til rådighed i forhold til hjemmesiden.

Temadag: Skattekistens åbenbaringer

Om eventyrfigugerne i vores hidsige indre dialog

Sted: Dybbølsgade 48 på Vesterbro.

Tid: 6. februar, kl 10-16

Facilitator: Pernille Plantener

Arrangører: FIVK og LIV KOM

Tovholdere: Anniliva Lemke og Kristiane Korf

Tilmelding: annilivalemke@me.com

Har du somme tider en hidsig dialog mellem forskellige indre stemmer?
 
En sådan dialog kan være en ledetråd til dybere selvforståelse og indre fred. Det dykker vi ned i på denne åbne øvedag, der er et tilbud til LIVKOMs samt FIVKs medlemmer.

Vi kigger på hvordan vi kan bruge små fysiske figurer som en kreativ måde at arbejde med vores egne og eventuelle klienters følelser og behov på. En slags indre fællesmøde, hvor alle stemmer bliver budt velkommen gennem Ikkevoldelig Kommunikation, der i øvrigt arbejder uhindret sammen med Coaching for Transformation-processen, som mange af jer kender.

Vi kalder dagen for “skattekistens åbenbaringer”, da vores samling af figurer er en ren skattekiste med små væsener fra eventyr, film, myter, dagligdag og meget mere.
 
Pernille Plantener, IVK-træner og coach, vil introducere og demonstrere processen på denne åbne øvedag, og der bliver mulighed for at alle, der ønsker det, kan eksperimentere med figurerne som et medie for empati, kontakt med sig selv og indre forsoning.
 
LIVKOM og FIVK holder temadagen i fællesskab. Derfor kan LIVKOM-medlemmer deltage gratis – dog koster forplejningen i form af kaffe og te og lidt mundgodt 50 kr. FIVK medlemmer betaler 50 kr. for at deltage, men får forplejningen betalt af FIVK.
 
Er man ikke medlem i nogle af foreningerne koster det samlet en 100-kroneseddel. – og medlemsskab af LIVKOM og FIVK for 2016 følger så med oveni. 
 
Er man medlem af begge foreninger er arrangementet gratis.
 
Betalingsformen skyldes at begge foreninger bakker op om dagsprojektet på hver deres måde.
  

 

 - - -
Ikke interesseret længere?